Praktisk info

Praktisk Info

Hvem kan deltage?

Matematik camp er for alle der er blevet færdige med grundskolen, og som endnu ikke er startet på en videregående uddannelse. Det vil sige, at du skal enten være i gang med en ungdomsuddannelse, skal til at starte på en, eller lige have afsluttet den. Campen er ikke tiltænkt specifikke ungdomsuddannelser, der er dermed plads til folk fra både gymnasiale såvel som erhvervsuddannelser. Det eneste krav er, at du skal være interesseret i at lære mere om matematik.

Tid og Sted

Matematik Camp bliver afholdt på SDU i Odense. Vi kommer til at overnatte på universitetet. Der er ankomst lørdag d. 19. juli og campen er færdig lørdag d. 26 juli. Der vil komme mere information om dette senere.

Deltagergebyr

Det koster 500 kr. at deltage på Matematik Camp. Dette beløb dækker alle omkostninger under campen. Det vil sige, forplejning, logi, undervisningsmateriale og meget andet. Yderligere får I et personligt medlemskab i UNF. Her skal I vælge en lokalforening, som I vil være en del af. Jeres medlemskab vil give jer adgang til de fleste af den lokalforenings aktiviteter.

Transport

UNF dækker alt transport i forbindelse med campen inde for Danmarks grænser. Det vil sige, at UNF dækker jeres transport til og fra Matematik Camp. Dette sker dog under en forudsætning. I skal rejse med den billigste transportform. Det vil i praksis sige, at I skal rejse med tog eller bus, og hvis muligt skal I køre på en ungdomsbillet.

Hvis du rejser fra Færøerne, Grønland eller Tyskland, så kan vi på nuværende tidspunkt desværre kun garantere, at vi dækker din transport inde for Danmarks grænser. Vi er på nuværende tidspunkt i gang med at søge midler til at kunne dække den fulde transport. Vi kan dog ikke garantere, at vi får disse midler.

Kost og Logi

Under Matematik Camp vil de frivillige på campen sørge for mad og drikke samt snacks. I skal derfor ikke selv tage noget med. Vi kommer til at overnatte i en hal på SDU, eller anden lokaltion i nærheden.

Tilmelding

Tilmelding åbner d. 1 januar 2025, og der er tilmeldingsfrist d. 1. maj 2025. Hvis du har ansøgt campen vil du først få besked om, hvorvidt du er kommet med efter fristen er udløbet. Dette vil komme i form af en mail. Hvis du er blevet optaget, vil du modtage en mail med flere praktiske informationer.

Denne side er sidst opdateret d. 14. november 2024 af KVB