Velkommen til Matematik Camp 2010!

Planlægningen af næste års camp er gået i gang og vi er sikre på, at vi vil leve op til de fantastiske resultater fra 2007-2009. 

Efterspørgslen har været støt stigende, men fortvivl ikke, for til dette års camp, vil vi kunne give dobbelt så mange unge matematikinteresserede en chance for at få en oplevelse for livet på UNF Matematik Camp, da vi for første gang nogensinde afholder to Matematik Camps!

Matematik Camp vil blive afholdt i uge 28 og 29 på Københavns Universitet på HCØ. Her vil vi i de 2 uger byde velkommen til i alt 90 engagerende unge til uge med masser af matematik og socialt samvær.

Tilmeldingen vil blive åbnet i begyndelsen af januar og slutter den 1. April 2010.

Det kan bruges!

Matematikken er et af de ældste naturvidenskabelige fag. Og det viser sig forbløffende ofte, at abstrakte matematiske resultater, der er skabt uden noget som helst hensyn til anvendelser, er de helt rigtige redskaber i en ny videnskabelig sammenhæng.
Matematikken, som matematikeren Bernhard Riemann skabte i 1800-tallet, blev således uvurderlig for fysikeren Albert Einstein i 1900-tallet. Selv den excentriske matematiker, G.H. Hardy, som satte sig for at lave noget matematik som han var helt sikker på ikke kunne anvendes i den virkelige verden, har i dag haft stor betydning indenfor udviklingen af sikre krypteringsmetoder.

Hvis du vil vide mere, end der står her på hjemmesiden, kan vi kontaktes på info@matematik.unf.dk

Info

Tid:

Matematik Camp 2010 består af i alt to forskellige camps.

Camp 1

Uge 28

Søn d. 11. juli - Lør d. 17. juli.

Camp 2

Uge 29

Man d. 19. juli - Søn d. 25. juli.

Sted:

H. C. Ørstadsinstituttet, Københavns Universitet
Universitetsparken 5,
2100 København Ø

Målgruppe:

Elever fra ungdomsuddannelserne

Tilmeldingsfrist:

Tilmeldingen er åben frem til 1. april 2010!

Deltagere:

90 (2 camps á 45) unge fra gymnasielle uddannelser

Pris:

300 kr. inkl. kost og logi
Op til 100 kr. for transport til og fra campen